Julemarked på Fruerlund
Julen var tydeligvis i luften, da Fruerlund åbnede dørene til sit årlige julemarked.

Duften af frisk gran og halmballer fyldte luften – både levende og pyntede julenisser var med til at sprede julestemning. De fine juleboder, fyldt med lækkerier lavet af både borgere og personale, bød gæsterne velkommen med hjemmelavede honninghjerter, julemarmelade, pebernødder og fine juledekorationer.
Over 100 mennesker – beboere, forældre, nuværende og tidligere personale og deres familier – kom sammen og nød de dejlige timer med varme æbleskiver, duftende gløgg og den helt særlige hjemmelavede Fruerlund Julebryg 2024. En garvet ølbrygger i personalegruppen inddrog flere af borgerne i brygningen, og der blev smagt på den med stor begejstring.
Det var en dag fuld af glæde, smil og julestemning – og ikke mindst en dejlig mulighed for at ønske hinanden en rigtig god jul!
Billeder fra dagen
Vil du vide mere om Fruerlund?
Ring til os i kontortiden eller skriv en mail – vi svarer gerne på spørgsmål om pladser, visitation eller et besøg på gården.