FruerlundBosted · Fuglebjerg
Job og praktik

En arbejdsdag, der aldrig er ens

At være medarbejder på Fruerlund er en unik og berigende hverdag. Du arbejder med glade, aktive borgere fra 18 år – og bliver en del af et team med høj faglighed, stor erfaring og anerkendende kommunikation.

To medarbejdere på weekendtur med beboerne
Arbejdet

Det daglige arbejde

Det daglige arbejde består i at støtte beboerne i deres hverdag og udvikling. Du arbejder selvstændigt med støtte og vejledning i beboernes egne lejligheder og hjælper med praktiske opgaver – og du planlægger projekter sammen med kollegerne, der gavner beboernes fysiske og psykiske velvære.

  • Være et stærkt forbillede for beboerne og skabe tryghed gennem en tydeligt struktureret dagligdag
  • Støtte og vejlede i praktiske opgaver som rengøring, tøjvask og indkøb
  • Arrangere fælles aktiviteter: fodbold, håndbold, svømning, markræs, musik, ridning, dans, gåture og madlavning
  • Udviklingsorienterede samtaler og støtte til beboerne
  • Praktiske opgaver på gården – dyr, mark og skov
  • Guide beboerne i fornuftig brug af teknologi, spil og sociale medier
Fælles boldspil på græsplænen

Faglighed og supervision

Fast supervision ved ekstern supervisor – uddannet psykolog med speciale i neuropsykologi – som giver sparring til teamets handlingsorienterede praksis.

Plads til dine idéer

Du kan planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. Vi er altid åbne for nye idéer, der bidrager til borgernes trivsel og udvikling.

Et år fuld af traditioner

Fastelavnsfest, fodboldtur, friluftsture i egen lejr, gamer-dag, diskoteksfest, 4-dages rejse, juletræsdag, juleværksted, flæk-brænde-dag og laser game.

Praktik

Kom i praktik på Fruerlund

Læser du til pædagog, kan du komme i praktik i ½ år – enten på Bostedet (§107) og Alléen (§85) på gården, eller i Kirsebærhuset (§108) i Fuglebjerg by.

Du skal være indstillet på skiftende vagter i dag- og aftentimerne samt weekendvagter, og du skal være selvtransporterende til og fra Fruerlund, der ligger mellem Slagelse, Næstved og Sorø på Vestsjælland.

Skriv om praktik
Medarbejdere og beboere spiller sammen på græsset
Historie

Da Marianne fik Lauras liv til at blomstre

Læs, hvordan en kontaktpædagogs fokuserede indsats gjorde en beboer i stand til at flytte i egen lejlighed og starte på en uddannelse.

Læs historien

Send en ansøgning

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger. Skriv til mail@fruerlund.info eller ring på 57 84 93 15.

Vi behandler ansøgninger efter vores privatlivspolitik. Oplysninger fra ansøgere, der ikke ansættes, slettes senest 6 måneder efter forløbet.